forebygskade.dk

Kælderrum

Adgangsdøre til kælderrum skal holdes aflåste, så uvedkommende kan holdes ude af ejendommen. Derved reduceres risikoen for påsatte brande.

Overordnede regler

Kældre i beboelsesejendomme skal være udstyret med mindst to døre fra gangområdet til det fri. Disse døre skal aflåses med låse, der er godkendt af Forsikring og Pension.

Der må ikke forefindes oplag på kældergange og i kælderens fælles arealer.

Der må kun opbevares meget små mængder flaskegas (max. 15 kg) og brandfarlige væsker (max. 25 liter) i kælderrum.

Husk at skilte med ”Trykflasker fjernes ved brand”.

Kælderrum, der benyttes til opbevaring og parkering af motordrevne køretøjer såsom knallerter og motorcykler, skal etableres
med permanent udluftning.

Tjekliste
  • Adgangsdøre til ejendommens kælder skal være aflåste.
  • Kontrollér at evt. pulterrum i ejendommens kælder holdes aflåste.
  • Kontrollér at der ikke forefindes oplag i kælderens gange og fællesarealer.
  • Kontrollér at kælderdøre ikke er blokeret af kiler og lignende.
  • Installér eller vedligehold døre med selvlukningsmekanisme/dørpumpe.
  • Informér beboerne om at de ikke må opbevare gasflasker i kælderen uden særlig tilladelse.
  • Kontrollér i kælderrum med motordrevne køretøjer at den konstante udluftning i form af f.eks. åbne vinduer er friholdt for oplag og lignende.
  • Undersøg jævnligt om de motordrevne køretøjer lækker benzin eller lignende.