forebygskade.dk

Lækagesikring

Et vandsikringsanlæg lukker automatisk for vandet.

  • Et sprunget vandrør kan fylde kælderen med vand i løbet af en enkelt nat.
  • En defekt kaffeautomat eller opvaskemaskine kan gennem en weekend ødelægge gulve og inventar overalt i dine kontorer.
  • En åbenstående vandhane eller brandslange efter et indbrud er ikke spændende at opdage mandag morgen, når vandet er fosset ud gennem mange timer.

Med et vandsikringsanlæg lukkes der automatisk for vandet, hvis anlægget registrerer et unormalt forbrugsmønster. Et unormalt forbrugsmønster kan fx være, at der registreres vandforbrug på et tidspunkt, hvor virksomheden er lukket.


Sådan fungerer en vandsikringsanlæg

Et vandsikringsanlæg består af en lille computer, en vandmåler og en motorventil. Anlægget findes i flere størrelser og dækker de fleste behov. Et vandsikringsanlæg opererer med flere alarmgrænser: maksimum aftapning, spidsflow, middelflow og konstant, alle med forskellige tidsintervaller. Vandsikringsanlægget indstilles lige netop efter dit forbrugsmønster.

Nogle typer computere kan tilsluttes anden overvågning, fx tyverialarmer, så man via tyverialarmen bestemmer, hvornår vandsikringen skal gå i eksempelvis “lavforbrug”. Informationer om fx et DanTaet-anlæg kan du få hos DanTaet.


Anbefaling

Overvej hvilke konsekvenser en stor og omfattende vandskade vil betyde på din virksomhed og i dine kontorer og kontakt derefter fx Dantaet for udformning af netop det vandsikringsanlæg, der vil være velegnet til din virksomhed.