forebygskade.dk

Varmt arbejde

– undgå brand efter svejsning, slibning, tagdækning, ukrudts­brænding og lignende varmt arbejde.

Risikobevidstheden er afgørende

Det er af meget stor betydning, at virksomheder og boligselskaber/boligforeninger, der selv foretager eller får udført varmt arbejde af andre, tager de nødvendige forholdsregler.

Forholdsregler

I korte træk er forholdsreglerne ved varmt arbejde følgende:

  • Fjern så vidt muligt brandbart materiale fra arbejdsstedet
  • Sørg for at have egnet brandslukningsudstyr på arbejdsstedet
  • Etabler brandvagt på arbejdsstedet under arbejdets udførelse og mindst en time efter arbejdets afslutning
  • Inden arbejdet påbegyndes skal parterne udfylde og underskrive en blanket for varmt arbejde
    Blanketten skal udfyldes for hvert arbejde og fastlægger forholdsregler og opgavefordeling mellem parterne – Du kan hente blanketten her
Vil du vide mere

Dansk Brandteknisk Institut (DBI) har udarbejdet et sæt vejledninger for udførelse af varmt arbejde. Vejlednin­gerne benævnes Brandteknisk Vejledning 10 – del 1, 2 og 3.
Vejledningerne kan købes hos DBI.

Forhøjet selvrisiko

Når du udfører eller får udført varmt arbejde, skal du være opmærksom på, såfremt du ikke har fulgt reglerne i DBI-vejledning nr. 10 kan det indebære en forhøjelse af selvrisikoen.

Anbefalinger

Det anbefales alle virksomheder, der foretager eller får udført varmt arbejde, at indføre regler for varmt arbejde, som sikrer overholdelse af Vejledning 10.

Desuden anbefales at alle, som beskæftiger sig med varmt arbejde, gennemfører et relevant certificerende kursus.
Kurserne tilbydes af DBI og flere erhvervsskoler og gennemføres ofte med løntilskud.